.jpg)
Sådan sikrede vi compliance og bevarede en vigtig kundeaftale
Kunden driver flere hundrede fødevareproduktionsanlæg verden over. I en branche, hvor selv mindre kvalitetsafvigelser kan få alvorlige konsekvenser, er virksomheden underlagt strenge krav til kvalitet, sikkerhed og sporbarhed. Kravene stilles blandt andet af større kunder, som løbende gennemfører compliance-audits.
Et audit på en af kundens fabrikker afslørede en uoverensstemmelse mellem den tekniske dokumentation og den faktiske installation.
Anlægget fungerede korrekt, men kunden kunne ikke dokumentere det. Problemet var derfor langt mere end mangelfuld dokumentation. Uden dokumentation, der levede op til kravene, risikerede virksomheden at miste en væsentlig kundekontrakt.
Der var behov for hurtig handling. Dokumentationen skulle bringes i overensstemmelse med virkeligheden, tilliden til anlæg og processer skulle genetableres, og kunden skulle kunne dokumentere fuld kontrol over sine installationer.
Uoverensstemmelserne i dokumentationen skabte ikke kun udfordringer i forbindelse med audits. De påvirkede også den daglige drift:
Hver vedligeholdesopgave indebar en unødvendig risiko. Iet produktionsmiljø, hvor oppetid er afgørende for indtjeningen, og sikkerhedhar højeste prioritet, var situationen ikke holdbar.
Vi skabte sammenhæng mellem dokumentation, systemer og det fysiske udstyr og omdannede en compliance-udfordring til et fundament for mere effektiv drift og bedre asset management.
Trin 1: Validering og digitalisering af tekniske tegninger
Vi gennemgik systematisk alle anlægstegninger og verificerede dem op mod de faktiske installationer. Afvigelser blev korrigeret, og dokumentationen blev digitaliseret.
Resultatet var, at medarbejderne kunne stole på, at tegningerne afspejlede virkeligheden, hvilket reducerede fejl og eliminerede usikkerhed.
Trin 2: Nem adgang til korrekt dokumentation
Vi etablerede en brugervenlig digital platform, hvor alvalideret dokumentation blev koblet direkte til det relevante udstyr.
Vedligeholdsteams fik adgang til reservedelslister, manualer, certifikater og øvrig dokumentation med få klik.
Manglende dokumentation blev identificeret og indhentet fra leverandører og producenter, så alle informationshuller blev lukket.
Resultatet var, at medarbejderne ikke længere skulle lede i dokumentarkiver eller gå ud til udstyret for at kontrollere et reservedelsnummer. Alt var samlet digitalt, opdateret og let tilgængeligt.
Trin 3: Samarbejde og træning
Gennem hele projektet arbejdede vi tæt sammen med drift, vedligehold og ingeniørerne for at indsamle viden om udstyr, processer og dokumentationsbehov.
Ved aktivt at involvere nøglepersoner i udviklingen af den digitale løsning sikrede vi høj brugeraccept og stærkt ejerskab på tværs af organisationen.
Trin 4: Governance og global standardisering
Efterhånden som projektet skabte resultater, blev omfanget udvidet. Det, der begyndte som en opdatering af dokumentationen på én fabrik, udviklede sig til et strategisk initiativ på tværs af kundens globale organisation.
Vi udarbejdede governance-dokumenter, der sikrede ensartede standarder på alle lokationer:
Ved at integrere dokumentation, systemer og daglige arbejdsprocesser hjalp vi kunden med at skabe en kontrolleret, forudsigelig og auditérbar drift.
